Adventsbrev fra Korsvej.dk

Kære korsvejsvandrere!

Adventstiden er en mulighed. En åbning mod det guddommelige mysterium.

Jesus forlod den himmelske herlighed. Og da han blev menneske, sagde han nej tak til enhver materiel status og politisk magtposition. Hans vej var inkarnationens vej nedad. Han gav ikke almisser, for han havde ikke noget at give af materielt. Men han blev selv en af de fattige. Han valgte at leve sit liv blandt de udstødte og små og syge. Et ideal, som de fleste af os ikke kommer i nærheden af at leve op til. Men mindre kan også gøre det.

Vi kan ikke redde verden. Den vil gå under. Vi er som kristne ikke kaldede til at frelse verden. Det har Jesus gjort. Men vi er kaldede ud af verden og sendt tilbage til den med helt nye værdier og en helt anden kultur. Gudsfrygtens og nøjsomhedens kultur. Og med kraften til at være denne glædens og håbets kultur i en verden, hvor håb og glæde synes at fortone sig i horisonten som den nedgående sol.

Lad os vende os om og spejde mod øst. Natten er mørk og vi har svært ved at finde vej. Men snart vil vi kunne ane morgenrøden. Solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge. Han vil lede vore fødder på fredens vej.

Drop et par af julefrokosterne og skru ned for ambitionerne. Vælg stilheden og bered dit hjerte til at tage imod den ydmyge konge. Overvej, hvordan du vil agere i en verden, som trues af katastrofer og undergang. Overvej, hvordan du kan bringe håb og trøst og lys.

Hemmeligheden ligger i Kristi ansigt.

I stedet for konstant at stræbe opad kan vi vælge at stræbe nedad. I stedet for at sammenligne os med dem, som har mere end os, kan mere end os, når mere end os og ville ligne dem, kan vi vælge at sammenligne os med dem, som har mindre end os, når mindre end os og kan mindre end os. I stedet for vækst, misundelse og stress kan vi gøre afkald, kærlighed og indre ro til vore idealer. I stedet for at overveje at gøre lidt mindre ondt og skære ned på vores overforbrug kan vi overveje at gøre mere godt og nøjes med det daglige brød.

I stedet for at bebrejde Gud, at han ikke hjælper verdens fattige og nødlidende skulle vi hellere i ydmyghed lægge øret mod jorden og lytte til de fattiges og de nødlidendes bønner, når de trygler Gud om at røre de riges hjerter og fremme retfærdigheden i verden gennem sin kirke.

Med ønsket om en velsignet advent.

Carsten Dalsgaard Hansen